Aluvalsning.
Aluminiumsprofiler med aluvalsning?
Har I aluminiums profiler, der skal valses, er Gustav Østergaards Maskinfabrik A/S det rette valg som jeres professionelle samarbejdspartner. Med den helt rigtige valseteknik kan vi hjælpe jer i mål med ethvert profil eller projekt. Vi har det store overblik og ser på, hvordan vi opnår det mest optimale produkt i forhold til netop jeres ønsker.
Fra A til Z
Alu som erstatning for stål?
Vi ser aluminium som et materiale der bruges mere og mere i fremtiden. Vi har lagt meget energi i at forstå materialets egenskaber, og med den rigtige behandling, kan aluminium ofte bruges som en fuldgod erstatning for stål. Vi har produktionsapparat til hærdning af aluminium, hvilket kan sikre den styrke i materialet, som kunden ønsker.
Specialfremstillede maskiner, til specialopgaver.
Aluvalsning foregår på maskiner, som vi selv har bygget om for på den måde at tilpasse valsningen til specialproduktioner. Da vi således har en meget alsidig maskinpark - både funktions- og størrelsesmæssigt - kan vi håndtere alle emner.
Kontakt os gerne tidligt i processen, hvis I påtænker, at vi skal stå for aluvalsning af jeres emner. På den måde kan vi bedst muligt skræddersy en løsning efter jeres behov. Vi kan være behjælpelige i alle faser – lige fra idé til sidste hånd er lagt på projektet.
Valsning af specialprofiler.
Vores mål er at være de dygtigste i branchen til valsning af specialprofiler. Vi har i mange år haft stor fokus på teknisk svære profiler. I skrivende stund kan vi konstatere, at vi endnu ikke har måttet opgive valsning af specialprofiler. Vi har gennem årene lavet valser til et hav af specialprofiler.
Gustav Østergaards Maskinfabrik A/S er derfor altid parat med rådgivning og hjælp til at løse Deres specialopgaver, hvor en del af opgaven er at få designet specialvalser, som nøjagtig tilpasses det faktuelle profil. Gustav Østergaards Maskinfabrik A/S deltager gerne i et aktivt udviklingsforløb, således at vi sammen sikrer profilets valsbarhed, samtidig med at profilets øvrige egenskaber bibeholdes. Dette har vi stor erfaring i.